Benny Dall er rød og grøn. Nu kan du også stemme på det tidligere byrådsmedlem til folketingsvalget

Mange i Kolding kender Benny. Enten som mangeårigt særdeles aktivt og grundigt byrådsmedlem. Altid med et kritisk blik for miljøet og for, at der skal være plads til alle – ikke kun dem med den store pengepung. Eller måske kender du ham som ildsjæl, der kaster sig ud i at genskabe Pitstop som musik og kulturhus i Kolding. Hvis du da ikke kender ham som bestyrelsesmedlem i KIF håndbold, hvor han sammen med andre gode kræfter arbejder for at få KIF tilbage på sporet som en stor håndboldklub. Der er mange måder at arbejde for fællesskabet på.

Nu stiller Benny Dall også op til folketinget som kandidat i Kolding kredsen. Her er hans mærkesager:

Klima

Konsekvent og resolut handling for klimaet min mærkesag. Det går for langsomt med den grønne omstilling, og mange nye udfordringer bruges som undskyldning for at sætte det alt for lange tempo yderligere ned. Det kommende valg er et klimavalg i den forstand, at hvis de borgerlige kommer til magten, så går kampen for et bedre klima i stå. Venstre vil for eksempel privatisere vigtig klimainfrastruktur som Ørsted, hvor Danmark er i førertrøjen med vindmøller. Venstre vil heller ikke gribe ind over for landbruget, der er Danmarks største CO2 udleder. Det er den forkerte vej. Enhedslisten har som regeringens støtteparti presset Socialdemokratiet i en grøn retning. Det vil vi også gøre i det nye folketing.

De der tjener på krisen skal betale for at modgå krisens sociale omkostninger

Vi lever i en dyb krisetid, hvor energiprisernes himmelflugt har gjort alt dyrere. Det er derfor også min mærkesag, at der bliver taget politiske beslutninger, der kompenserer for den sociale skævvridning, krisen medfører. De, der tjener på krisen, må betale dens omkostninger. De skal beskattes, så andre fortsat kan have en tryg hverdag, hvor man ikke skal frygte den næste elregning.

Benny Dall har været politisk aktiv det meste af sit liv. Han har specielt beskæftiget sig med handicap- og socialøkonomi, erhvervspolitik, klima og miljø.

 

Vi går ikke ind for en regering hen over midten, hvor Socialdemokratiet kommer til at give indrømmelser på klima og solidaritet til de borgerlige partier. Den ide synes jeg Socialdemokratiet skal glemme. Vi opfordrer i stedet Socialdemokratiet til at fortsætte samarbejdet med venstrefløjen. En stemme på Enhedslisten er derfor den bedste garanti mod højredrejning, privatiseringer og skattelettelser.

Ønsker du mere fart på den grønne omstilling og social retfærdighed i håndtering af krisen, så er Enhedslisten det sikre kryds.

 

Husk, du kan også stemme på Søren Egge Rasmussen, spidskandidat i Sydjylland

https://kolding.enhedslisten.dk/toemrer-landmand-og-folketingsmedlem-soeren-egge-har-baade-praktisk-og-politisk-erfaring/