Enhedslisten: Slam fra Marina City skal genbruges

Slam skal ikke klappes. Det skal genanvendes. Så enkel er Enhedslistens løsning på, hvad der skal ske med de 360.000 tons slam, der skal graves op for at gøre klar til at bygge 400 boliger i Marina City.

Benny Dall, Enhedslistens byrådsmedlem siger:

  • Man skal ikke flytte noget fra det ene sted til det andet. Man skal gøre det genanvendeligt. Man skal ikke dumpe det og håbe, at havet sletter alle spor. Uanset, om det overholder alle grænseværdier. Det er bare ikke godt nok.

Enhedslisten har hele tiden været modstandere af at dumpe mere slam ved Trelde Næs, sådan som kommunens By- og Udviklingsforvaltning og et flertal i byrådet har foreslået.

  • De siger, at vi gør lige som vi plejer at gøre. Vi sejler det ud til Trelde Næs og dumper det. De fleste siger, at det er en almindelig metode, og at så længe vi overholder grænseværdierne, er det sådan, vi “plejer” at gøre. Men “plejer” er ikke godt nok. “Plejer” er død.

På Enhedslistens initiativ er By- og Udviklingsforvaltningen igang med at udarbejde en redegørelse om mulige alternative løsninger. Hele byrådet har bakket op om Enhedslistens forslag. Redegørelsen vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag for Marina City.

Det er øst for den nuværende lystbådehavn, kommunen vil grave 360.000 tons slam op fra fjordbunden. Benny Dall foreslår, at finde en metode til at genanvende bundmaterialet i stedet for at dumpe det ved Trelde Næs.

Danmarks Sportsfiskerforbund er også stærkt kritisk over for planerne om at bruge Lillebælt som losseplads. Vandmiljøet i Lillebælt har lidt stor skade, og det er efterhånden svært at fange en almindelig torsk. Enhedslisten understreger dog, at landbrugets udledninger og store havbrug er et større problem end klapning. Slammet fra bunden af Kolding Fjord indeholder i følge forvaltningen ikke flere tungmetaller end havbunden i resten af Lillebælt.

  • Det er landbrugets udledning, der giver Lillebælt dødsstødet, hvis man skal holde styr på proportionerne. Det er landbrugets udledninger til åerne langs Lillebælt, der gør at fiskene forsvinder. Og så er der nogle havbrug, der deltager i en kæmpe forurening og forgiftning af området. Det er de store problemer. Klapning spiller en lille rolle, men det har en stor symbolværdi. Hvis vi løser det problem, gør vi det i det mindste noget for at forbedre vandmiljøet.

Senest har også SF og Merete Due Pårup fra de Radikale meldt sig som modstandere af klapning. Det glæder Benny Dall, der håber på at flere i byrådet vil ændre holdning.

  • Vi må og skal finde en metode til at indbygge de materialer, der kommer i overskud, i det byggeri, vi laver. Og hvis man ikke kender en metode til det, så må man udvikle en. Jeg tror faktisk, at man kan gøre det uden at det bliver dyrere. Det er det, man tit bliver overrasket over. Hvis man synes noget er på kanten af det fornuftige, så skal man lade være med at gøre det. Det er det, der kendetegner et godt klima- og miljømæssigt bæredygtigheds-princip.