En enlig mor, der ikke kan skaffe mad til sine børn.
Mennesker, der har et arbejde og alligevel ikke kan få økonomien til at hænge sammen.
Folk, der står i kø for at få gratis mad.
Fattigdom er en kendsgerning i dagens Danmark. Også i Kolding.
Enhedslistens spidskandidat Benny Dall mener, vi taler alt for lidt om, hvordan vi kan hjælpe de familier, der er endt i social nød:
“Vi har talt om det på et møde i Folkekøkkenet, men ellers bliver der stort set ikke talt om det i valgkampen. Så kan man spørge, om vi kan gøre noget ved det, for det er jo lovgivning. Men vi kan ikke sidde stille i Kolding og vente på, at love bliver lavet om. Vi er nødt til at gøre noget nu,” siger Benny Dall
FRIVILLIGE ORGANISATIONER: DET ER ALVORLIGT
Hvis man er i tvivl om, hvor stort behovet for madhjælp er, kan man bare spørge Gitte Noes fra den frivillige organisation Kolding Madhjælp:
“Det stiger og stiger og stiger. Jeg synes, at inden for de sidste par måneder er det blevet voldsomt. Vi har 70-80 brugere hver eneste søndag. Folk ringer og spørger, om de kan få noget mad. Der er virkelig problemer. Det er alle, der kommer. Også folk, der har arbejde, der har nogle store regninger,” siger Gitte Noes.
Benjamin Erichsen, formand for styregruppen i Stop Madspild oplever det samme.
“Jeg har lige haft en enlig mor fra Kolding, der fortæller, at hun ikke kan skaffe mad til sine to børn. Hun er for syg til at gå ud at skrælde. Ellers ville hun have gjort det. Hun har fået bevilliget gratis klippekort, så hun kan hente gratis mad.”
“Det er specielt de enlige der søger gratis mad i øjeblikket. Vi hjælper også folk på kontanthjælp. De er jo ramt af de nye reformer. De er slemt ramt. I gamle dage var der mange systemer, kommunerne kunne bruge til at hjælpe. Det er der ikke længere,” fortæller Benjamin Erichsen.
Men det er ikke kun kontanthjælpsmodtagere, der er ramt. De stigende priser på mad og grøntsager har ramt en helt ny gruppe mennesker, fortæller Benjamin Erichsen. Det drejer sig om folk med arbejde, der også er fattige:
“De føler måske ikke, de er fattige nok, men samtidig ringer de til os og fortæller, at de ikke aner, hvordan de skal få mad på bordet. Det er måske folk, der har en bil, de bruger for at kunne køre til arbejde. De føler ikke, de kan tillade sig at søge. Det er en meget voksende gruppe, der har arbejde, men ikke kan få det til at hænge sammen. Det er især børnefamilier, der har det rigtigt slemt.”
Fattigdom er for alvor blevet værre efter den nye kontanthjælpsreform, som regeringen, Konservative Folkeparti, Radikale og SF står bag. Reformen betyder, at en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere mister flere tusinde kroner om året.
AMERIKANSKE TILSTANDE
I Kolding rammer den nye kontanthjælpsreformen 86 af kommunens økonomisk svagest stillede borgere. De mister omkring 3000 kroner om måneden. Det oplyser JydskeVestkysten, som har tallene fra Kolding Kommune. Borgere, der er på den laveste sats, får omkring 6000 kroner i måneden. De penge skal række til både mad, husleje og alle andre udgifter. Det er meget langt under fattigdomsgrænsen, der i følge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er på 11.900 kroner i måneden til en enlig.
Og det har konsekvenser, siger Benny Dall:
“Vi skal vi gøre noget nu. Det handler om mad og husleje. Madhjælps-billetter, gratis skolemad, gratis bybusser, så man kan transportere sig selv. Det er sådan nogle instrumenter, vi skal have i brug. Jeg er ked af, at det lyder helt amerikansk, altså at vi er kommet hertil, at det offentlige skal til at give folk gratis mad, men det er desværre der, vi er.”
ULIGHEDEN VOKSER
Regeringen er kommet under voldsomt pres fra kommunerne og de organisationer, der hjælper fattige og udstødte. Det har fået regeringen til næste år at afsætte et midlertidigt beløb på 15 millioner kroner for at hjælpe de værst ramte. Men det er langt fra nok.
Det er frivillige og organisationer som Stop Madspild og Kolding Madhjælp, der i øjeblikket løfter den opgave, som det offentlige system har svigtet.
Enhedslisten vil halvere momsen på mad – og helt fjerne momsen på frugt og grønt. Det arbejder partiet for i folketinget. Forslaget skal financieres ved en formueskat på de allerstørste formuer og ved højere beskatning af de fødevaregiganter, der skummer fløden på, at alting bliver dyrere.
I Kolding peger Benny Dall på, at vi lokalt som borgere og som kommune må gøre, alt hvad vi kan for at bekæmpe den stigende ulighed.
“Det er jo oprørende at se, at efterhånden som villaerne langs med Fjordvej bliver købt, så rykkes de ned, og der bygges et nyt slot. Det illustrerer lige op i fjæset, at der en kæmpe forskel, og uligheden vokser. Det er svært at regulere kommunalt. Det eneste vi kan gøre, er at kommunen som et fællesskab af mennesker gør det mere klart, at der skal laves et bedre sikkerhedsnet til dem, der har brug for fællesskabets hjælp. Hjælp til at have en tilværelse, de er trygge i. For der sker jo det, at når man er presset, så kan man ikke overskue noget som helst. For eksempel at tage til skole-hjem samtale eller overskue, hvor aftensmaden skal komme fra. Det er bare svært at holde sammen på.”
:
