Lukas Albrechtsen

Mærkesager

Stort billede højre side

Jeg tror på et Kolding, hvor beslutninger træffes tæt på hverdagen, og hvor mennesker kommer før prestigeprojekter og ugennemsigtig politik.
Vi vil styrke det lokale – de virksomheder, fællesskaber og arbejdere, der faktisk får byen til at hænge sammen.

Gennemsigtighed i den politiske proces må komme først. Vi står over for et demokratisk problem. Partierne er udtømte og går konsekvent ud og leder efter folk ved valgene. Derfor vil jeg sikre, at vi strukturelt lytter til borgerne, så politikere i vores repræsentative demokrati reelt repræsenterer borgerne i byrådet – ikke blot erhvervsinteresser.

Ekkokamre, især digitalt, har erstattet de ægte møder mellem mennesker. Derfor skal vi skabe rum, hvor alle borgere kan blive hørt – også dem, der ikke har tid til at mødes på rådhuset.

Vi vil have et ungdomshus, ordentlig offentlig transport og boliger, som folk kan betale. Værdighed før pynt.
Samtidig skal vi som by tage ansvar for vores handlinger. Kolding skal turde se sig selv i spejlet og spørge, om vores fælleskasse – direkte eller indirekte – bidrager til uretfærdighed internationalt.
Forandringen begynder lokalt. Når vi handler sammen, ærligt og med blik for hinanden, kan Kolding blive et stærkt forbillede på, hvordan en by tager ansvar og sikrer, at den gavner sine egne borgere.