Vi går ikke op i luksuslejligheder og dyre prestigeprojekter som Marina City
Vores politik er for almindelige mennesker
1. Vi arbejder for, at unge mennesker og folk med almindelige indkomster har lyst til at bo i Kolding.
2. Vi vil afsætte 50 millioner kroner om året til at bygge almene boliger. Det giver omkring 250 lejligheder med lav husleje. Almene boliger er fællesskaber, hvor man hjælper hinanden.
3. Vi har fokus på at mindske ulighed. Det betyder flere penge til folkeskolen, så vi også får de svageste elever med. Vi ved, at de ofte kommer fra familier, der ikke er født med en guldske i munden.
4. Det er også ulighed, at et stort boligområde som Skovparken ikke har en sportshal og fodboldbaner, som man har i andre bydele og i byerne uden for Kolding. Det skal vi lave om på.
5. Vi skal også have gratis eller billigere busser og flere cykelstier ud til de små byer uden for Kolding.
6. Enhedslisten støtter et sammenhængende grønt ungemiljø i campus området tæt på havnen. Et område hvor unge kan udfolde deres kreativitet på tværs af uddannelserne. Falck bygningen skal ikke rives ned. Den skal være kulturhus, drevet af de unge.








