Spørgsmål og svar om Enhedslistens fingeraftryk på finansloven for 2020

Hvad har Enhedslisten fået med i finansloven?
Enhedslisten er særlig stolt over, at der hvert af de kommende år vil være 600 mio. kr. mere til psykiatrien, at vi forstærker kampen mod social dumping, at vi fjerner opholdskravet for at få dagpenge og en række grønne initiativer, som vi har argumenteret vedholdende for. Desuden er der forbedringer for børn og ansatte i daginstitutioner og folkeskolen samt målrettede forbedringer for mennesker i udsatte situationer (eksempelvis voldsramte kvinder og mennesker med handicap).

Er finansloven med til at øge ligheden i samfundet?
Det er helt klart vores opfattelse. Pengene går altovervejende til velfærd og sociale indsatser, der kommer den brede befolkning og dem, der har mindst, til gode. Og når der skal findes penge til forbedringerne, sendes regningen til dem, der har allermest og har fået skattesænkning på skattesænkning de seneste mange år. Det gælder f.eks. arveafgiften for virksomhedsarvinger, som nu igen kommer op på samme niveau, som almindelige lønmodtagere betaler i arveafgift. Samtidig lukker vi skattehuller for hovedaktionærer og stopper den skattemæssige favorisering af forældrekøb, hvor velhavende forældre kan
få meget store rentefradrag.
Og så er det vigtigt at huske, at jo mere den offentlige velfærd vokser, jo bedre er det for ligheden i samfundet, fordi den offentlige velfærd enten er gratis eller markant billigere, end hvis det skulle erhverves på det private marked. Dermed øger velfærden også forbrugsmulighederne især for de laveste indkomster.
Med denne finanslov er der den største vækst i den offentlige velfærd i mange år. Det er også godt for ligheden i samfundet.

Betyder aftalen et løft af velfærden, som kan mærkes?
Finansloven vil betyde et regulært løft af velfærden for første gang i et årti.
Der kommer flere penge til psykiatrien, til sygeplejersker, til folkeskolen og til børnehaver og vuggestuer.
Samtidig fjerner vi en masse nedskæringer på kultur og uddannelse som omprioriteringsbidragene og uddannelsesloftet. Vi fastholder taxametrene på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der ellers stod til at blive beskåret.
Samlet set kommer der flere penge til velfærd, så udgifterne til flere børn og ældre bliver dækket ind, og så niveauet i velfærden kan følge med den almindelige samfundsudvikling. Sådan har det ikke været, siden Lars Løkke første gang blev statsminister for ti år siden. Men vi kan ikke rette op på mange års nedskæringer med én finanslov, og derfor vil den mærkbare forskel mange steder begrænse sig til, at det ikke bliver værre. Men finansloven for 2020 er et vigtigt første skridt i en ny retning, hvor de ansatte på plejehjem, sygehuse, skoler og børnehaver ikke hvert år skal klare lidt mere på lidt mindre tid.

Giver finanslovsaftalen et boost af den grønne omstilling, som kan måles?

CO2-udledningerne bliver mindsket med mindst 0,5 millioner ton i Danmark. Det er en langt bedre udvikling, end da højrefløjen var ved magten, og udledningerne steg.
Der er mange gode elementer i denne finanslov f.eks. en pulje til udtagning af landbrugsjord, penge til urørt skov, cykelstier og el-busser samt flere penge til Danmarks Grønne Investeringsfond, som Enhedslisten i sin tid var drivende for at få oprettet. Fonden spiller en vigtig rolle, fordi den yder billige og statsgaranterede lån til f.eks. energiforbedringer. Nu kan fonden udlåne yderligere 6 mia. kr.
Den grønne omstilling kunne dog godt have fået et endnu stærkere løft, end tilfældet er med denne finanslov. Vi er på ingen måder i mål, og derfor bliver de kommende aftaler om en klimalov og en opfølgende klimahandlingsplan helt afgørende, hvis vi skal nå det reduktionsmål på 70 pct. i 2030, som nu har vundet opbakning fra nærmest alle Folketingets partier.

Er den grønne fremtidsfond ikke mere erhvervsstøtte end investeringer i klimaet?
Den grønne fremtidsfond er en overbygning til Danmarks Grønne Investeringsfond, Vækstfonden, Eksportkreditfonden samt Investeringsfonden for Udviklingslande. Enhedslisten er kritiske over for de tre sidste fonde, fordi der er flere eksempler på, at de har støttet konventionelt landbrug, oliekraftværker, multinationale i skattely og lånt penge til projekter, der har krænket arbejdstagerrettigheder. Der er tale om støtte til blind vækst og til firmaer, der sætter indtjening over mennesker og miljø. Det synes vi ikke, vi skal bruge skattekroner på. Derfor har det også været helt afgørende for Enhedslisten at få sikret, at pengene under den grønne fremtidsfond skal bruges til reel grøn omstilling. Derfor har vi også fået skrevet
ind i fondens formål, at de skal bidrage til temperaturmålsætningerne fra Paris-aftalen og ikke må investeres i fossile projekter. Fonden skal bl.a. også være underlagt FN’s retningslinjer for
menneskerettigheder og erhverv og må ikke investere i virksomheder, der opererer fra skattely.

Enhedslisten ville have 30 pct. billigere busser og tog, hvordan er det gået med det?
Der kommer penge til lavere takster men langt fra i det omfang, vi havde ønsket. Enhedslisten stod ret alene med det forslag i forhandlingerne, og der er mange andre steder, hvor der også er brug for penge. Det er ærgerligt, for det ville være godt for dem, der ikke har råd til en bil, og positivt i forhold til den grønne omstilling. Også samfundsøkonomisk ville det give god mening med billigere bus og tog. Og så mener vi helt grundlæggende, at kollektiv trafik er blevet alt for dyrt de seneste år.

Bliver elbiler billigere med finansloven?
Vi fastholder den lave afgift og det høje bundfradrag for elbiler i 2020, så prisen ikke stiger. Samtidig er partierne enige om, at de grønne biler fortsat skal være billige, når alle bilafgifter skal revurderes i løbet af 2020.

Hvorfor er I gået med til at betale regningen for billigere sorte biler?
Højrefløjen besluttede sig for at sænke bilafgifterne for biler på fossile brændstoffer. Det stemte Socialdemokratiet for. Men de bilglade partier har ikke selv betalt regningen for de lavere afgifter.

Regeringen vil ikke være med til at føre priserne på bilerne tilbage. Derfor har vi dækket den ubetalte regning i 2020, hvor et udvalg skal komme med anbefalinger til at omlægge bilafgifterne, så de bliver grønnere. Vi har samtidig krævet, at elbilerne ikke skal blive dyrere.

Kommer der minimumsnormeringer i daginstitutioner med finansloven for 2020, og hvad forstår Enhedslisten ved minimumsnormeringer?
Der kommer flere penge til kommunerne målrettet børnehaver og vuggestuer. Vi har også aftalt, at vi i løbet af 2020 skal lovgive på området. Loven skal sikre, at der senest i 2025 er et minimum for antallet af voksne. Det er godt, og det er en gammel mærkesag for Enhedslisten. Vi er dog ikke kommet i mål.
Problemet er, hvilke ansatte der skal tælles med i opgørelsen, og om normeringerne skal måles for kommunen samlet eller i den enkelte institution. Her har vi ikke kunnet blive enige med regeringen og de andre partier om at finde nok penge til at sikre, hvad Enhedslisten forstår som minimumsnormeringer.
Minimumsnormeringer er et lovfastsat bundniveau, der reelt sikrer nok pædagogisk personale i hver enkelt institution. Det er afgørende for os, at forældre oplever, at der er 1 voksen pr. 3 vuggestuebørn og en 1 voksen pr. 6 børnehavebørn i netop deres daginstitution, og at der ikke bare er tale om et gennemsnit for kommunen. Og at det antal voksne ikke kun findes i regnearkene, men også rent faktisk er der i virkeligheden ude i børnegrupperne.

Hvorfor giver de penge, der er afsat nu, ikke minimumsnormeringer?
I dag tæller en masse ansatte med i opgørelsen, som ikke reelt har tid sammen med børnene. Derfor lever de fleste kommuner i dag også op til normeringerne på papiret, selv om kun få kommuner lever op til det i praksis. Ledere tæller stadig med i normeringerne udover den tid, hvor de reelt er sammen med børnene.
Vikarer tæller dobbelt, fordi både de og den ansatte, der er syg, tæller med i opgørelsen, selvom der jo kun er en af dem, der er sammen med børnene ad gangen. Praktikanter og studerende tæller med, og det samme gør dem, der er ansat, fordi der er børn med særlige behov. Vi opfylder ikke det klare krav, som forældre over hele landet har stillet til os politikere.

Men pengene går vel stadig til børnene?
Det er ikke sikkert, at de afsatte penge rent faktisk kommer børnene til gode, når kommunerne lægger deres budgetter det kommende år. For når man opgør normeringerne på kommuneniveau og tæller f.eks. vikarer og støttepersonale med, betyder det nemlig, at de fleste kommuner allerede i dag vil opfylde en normering på max. 3 børn pr. voksen i vuggestuer og 6 børn pr. voksen i børnehaver. Derfor vil der være kommuner, der alligevel kan bruge pengene på noget andet end børnene. Det, mener vi i Enhedslisten, ikke er godt nok. For Enhedslisten er kampen for minimumsnormeringer ikke slut med denne aftale, og vi vil blive ved med at kæmpe for, at der bliver afsat nok penge til, at vi kan få minimumsnormeringer, der kan mærkes i hver enkelt institution.

Enhedslisten har krævet en akutmilliard til psykiatrien, men der er kun afsat 600 millioner kr. årligt?

Det kommer til at kunne mærkes, at der endelig afsættes penge til bedre akutindsats, flere sengepladser og bedre normeringer i psykiatrien. Det er en stor landvinding for Enhedslisten, at det er lykkedes at få afsat penge til området. Forholdene har udviklet sig til noget helt uholdbart, hvor der hver dag er syge mennesker, som bliver sendt hjem, fordi nogle andre skal have sengepladsen – hvilket igen belaster hele den ambulante behandling, fordi der kommer folk, som egentlig burde være indlagt. Selv om de fleste partier i hvert fald i skåltaler er enige om, at der skal ske noget, så er psykiatrien blevet glemt og nedprioriteret igen og igen. Men ikke denne gang, og det er vi både glade for og stolte af. Mennesker med psykiske lidelser har fortjent en bedre psykiatri, og med finansloven lægger vi et godt fundament for den ti- årsplan, som Folketinget skal lave for området senere.

Hvorfor går det hele til sengepladser og de psykiatriske hospitaler? Hvorfor ikke socialpsykiatrien og det forebyggende arbejde?
Pengene går ikke kun til sengepladser, men også til flere hænder i psykiatrien. Der er brug for flere ansatte, herunder socialrådgivere og ergoterapeuter på de psykiatriske afdelinger. Næste skridt bliver den 10-årige psykiatriplan. Her skal der satses på de store sammenhænge mellem det forebyggende arbejde, arbejdet i kommunerne og regionernes indsats. Det arbejde kan ikke klares i løbet af nogle ugers finanslovsforhandlinger.

Kommer der en hurtigere afklaring for syge på kontanthjælp, som Enhedslisten havde krævet?
Ja, der er afsat penge til at sikre hurtigere afklaring for dem, der har været på kontanthjælp i mange år. Hvis man er syg, skal man ikke være på kontanthjælp i mange år, og det vil være godt for den enkelte ledige at få afklaret, om vedkommende i stedet skal være på f.eks. førtidspension eller revalidering.

Har I glemt de reformramte?
Vi kom ikke hele vejen og fik sikret en egentlig ret til hurtig afklaring, og det kommer sig nok af, at både Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF er med i reformen om førtidspension og fleksjob, som betyder, at mange mennesker ikke kommer videre fra kontanthjælp. Men vi kæmper videre. Vi betragter os selv som de reformramtes parti, og det vil vi altid forsøge at leve op til. Der havde ikke været én krone til reformramte, hvis det ikke var for Enhedslisten.

Fik Enhedslisten gjort noget ved problemet med social dumping?
Vi får med denne finanslov øget kampen mod social dumping til det højeste niveau nogensinde. Det er der også brug for, for problemet er voksende, og højrefløjen skar ned på indsatsen. Vi styrker myndighedernes kontrolindsats med yderligere 70 mio. kr., der vil give ekstra muskler til Arbejdstilsynet, Skat og Politiets indsats mod arbejdsgiveres sociale dumping. Det er mere end de fleste troede vi kunne få igennem. Vi har også egenhændigt fået indført en statslig kontrol med arbejdsklausuler og konkrete initiativer til at udbrede anvendelsen af ID-kort i offentlige byggeprojekter.

Endvidere bliver bødestraffene fordoblet, hvis virksomheder ansætter illegal arbejdskraft og også på vejene bliver en målrettet indsats med myndighedskontrol løftet i forhold til lønforhold, hviletidsregler, tekniske forhold m.m.

Betyder udvidelsen af positivlisten, at der er risiko for, at flere arbejdstilladelser til udlændinge fører til løndumping?
Det er rigtigt, at finansloven indeholder en mulighed for, at virksomheder, der lever op til deres
uddannelsesansvar og tager nok elever- og lærlinge, kan ansætte folk fra landene uden for EU. Det er i de tilfælde, hvor der efter objektive kriterier er dokumenteret mangel på en konkret type faglært arbejdskraft. Disse arbejdspladser skal som minimum være faglærte stillinger og på de sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. I Enhedslisten mener vi, at udenlandske kolleger er velkomne, hvis der er mangel på arbejdskraft her i landet, og arbejdet udføres til den sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Men ofte bliver fattige mennesker fra andre lande udnyttet, og det presser også det danske arbejdsmarked. Derfor har det også været afgørende for Enhedslisten at få kæmpet ind, at ordningen skal implementeres efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, at der skal være en årlig evaluering de første 5 år og at arbejdsmarkedets parter hvert kvartal kontrollerer og kvalitetssikrer, at ordningen ikke misbruges til social dumping.

Hvordan med opholdskravet for dagpenge?
Vi har krævet og fået opholdskravet for dagpenge fjernet. Det er Enhedslistens grundholdning, at alle på det danske arbejdsmarked skal have de samme rettigheder og pligter. Det betyder, at hvis man har indbetalt til a-kassen og i øvrigt opfylder kravene, så skal man have ret til dagpenge, også selv om man har arbejdet i udlandet en periode. Opholdskravet blev indført af de borgerlige for et år siden og har betydet stor usikkerhed for alle, der har opholdt sig eller overvejer at opholde sig i lande udenfor EU. Det er undergravende for dagpengesystemet, når det pludselig ikke er nok at opfylde kravene om a- kassemedlemsskab og beskæftigelse.

Men alle de andre partier ville vel også gerne gøre noget på disse områder?
Sandheden er, at Enhedslisten måtte sætte alt ind for at få en tilstrækkelig indsats mod social dumping, opholdskravet afskaffet og kontrol med det nye forslag om udenlandsk arbejdskraft. Vi kan fuldstændig ærligt sige, at det var os, der sikrede det.