Besparelser rammer de svageste børn

 

Enhedslisten i Kolding vil som eneste i parti i Børne- og Uddannelsesudvalget ikke være med til forringelser på næste års budget.

Udvalget har besluttet at skære 2.6 millioner på børnebudgettet til næste år. Besparelser, der vil stige til 4 millioner kroner i 2019.

På skoleområdet har udvalget foreløbig fundet besparelser for 1.8 millioner kroner, men der kommer flere til.

Børnene betaler prisen for nedskæringer

– Begge områder er i forvejen under voldsomt pres. Alle – også mine byrådskollegaer – ved, at der ikke er brug for færre hænder. Der er brug for flere hænder, siger Enhedslistens medlem af byrådet, Benny Dall

Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt at kommunerne skal spare 0,3% på næste års budget. Det er de besparelser, alle partier i udvalget undtagen Enhedslisten nu har besluttet at gennemføre.

– Det er meningsløst at lade sig diktere af regeringen på den her måde. Det er ikke ordentligt. Det er mennesker og fagfolk, der bliver fyret. Det kan man direkte læse i budgetbesparelserne. Og det er børn, der rammes, siger Benny Dall

På børneområdet forringer besparelserne først og fremmest hjælpen til de mest udsatte børn. Enhedslisten mener, det rammer helt forkert både nu og på langt sigt.

– Det rammer alle de børn, der har brug for det. Dels rammer det vores fælles kommunale tilbud til børn, der har behov for ekstra udfordringer. Og dels betyder det fyringer af specialpædagoger, der hjælper udsatte børn. Det er forfærdeligt, for det er lige præcis den indsats, der kan ruste de her børn til at klare sig, når de skal begynde i skolen.

På skoleområdet bliver der sparet en stilling væk på Naturskolen. Og der bliver sparet på Ungdomsskolen og på vejledningen af de unge, der på vej til at forlade folkeskolen.

– Mange af de unge i ottende og niende klasserne er forvirrede, og de har brug for vejledning til at komme videre. Nu får de ikke den hjælp, de har behov for. Det er skrækkeligt, siger Enhedslistens byrådsmedlem

Læs detaljerne i Børne- og Uddannelsesudvalgets sparekataloig her: (Klik her)

 

 

 

 

 

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

7 + 2 =