VÆLGERMØDE: “Hvordan kan I overhovedet tro, at det hjælper at nedlægge vores boliger?”

Der var klapsalver, undrende spørgsmål og klare holdninger. På et velbesøgt vælgermøde i Café 43 i Skovparken, arrangeret af Enhedslisten, var “ghettoloven” på dagsordenen. Det blev et godt gammeldags vælgermøde, hvor politikerne mødte de vælgere, der bliver ramt af politikernes lovgivning.

Det var lejere fra Skovparken og Munkebo, der deltog i mødet. Mennesker, der står på regeringens ghettoliste. Vælgere, der har noget på spil, fordi de risikerer at miste deres hjem. Derfor var det gennemgående ønske til politikerne, at de løser de sociale udfordringer i stedet for at flytte rundt på mennesker og rive deres boliger ned.

“Det kan godt være, der er problemer. Så må man løse problemerne”, sagde Kenn Hanberg, lejer i Munkebo

“Det kan godt være, vi er en del af problemet, men vi er ikke alene om det”, sagde Hamdi Mohamed, der også bor i området.

Enhedslisten har i valgkampens slutspurt ført en intensiv kampagne for at bakke op om de beboere, der mister deres boliger på grund af ghettoloven. Loven er vedtaget med stemmer fra SF, Socialdemokratiet, DF og de nuværende regeringspartier. Liste Øs kampagne kulminerede med et vælgermøde, hvor Enhedslisten havde inviteret både de røde og de blå partier.

Den radikale kandidat, Rune Christiansen var klar i mælet.

“Det er en tåbelig ide, at slå folk oven i hovedet, i stedet for at løse problemerne. Det er ren symbolpolitik for at tækkes Dansk Folkeparti,” sagde han

“Hvem er det, der får det bedre eller bliver rask, når man hiver deres bolig ned?” spurgte Enhedslistens kandidat, Rasmus Vestergaard Madsen.

I folketinget stemte Enhedslisten, Radikale og Alternativet som de eneste partier imod ghettoloven.

“Nedrivningsplanerne skal droppes. Der skal investeres i boligområderne. Der skal flere resourcer til, og det må vi finde, sagde, Bjarne Aasø fra Alternativet

De blå partier ønskede ikke at deltage i mødet, mens Rune Christiansen fra Radikale, Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten og Bjarne Aasø fra Alternativet sagde ja tak. SFs byrådsmedlem Hans Holmer deltog på en del af mødet.

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen  fastholdt sit partis støtte til ghettoloven og nedrivningsplanerne.

“Overordnet synes jeg, at det er godt at bo i blandede områder. Beboersammensætningen er for ens i ghettoområderne, og det er ikke godt for sammenhængskraften i samfundet,” sagde han.

Klik på linket herunder og læs hvorfor Skovparken og Munkebo ikke er ghettoer: 

Ghetto Folder Alm

Beboerne undrer sig.

Spørge- og debatlysten var stor. En lejer, der er glad for at bo i Skovparken, ønskede hjælp til at løse de sociale problemer, der er i området.

“Jeg har boet lige overfor et sted, hvor der bliver solgt stoffer. Vi har kontaktet politiet, men de kommer ikke. Hvorfor ikke? Og hvorfor sørger man ikke for, at folk får en uddannelse? Hvorfor sørger man ikke for, at folk får et arbejde?”

Ken Hannberg, der bor i Munkebo undrede sig over, hvad det er for nogle problemer, partierne bag ghettoloven taler om.

“Jeg ser ikke problemer. Der bor mange af anden etnicitet, men hvor er problemet. Hvorfor er beboersammensætningen et problem?”

Rune Christiansen, Radikale understregede, at reelle problemer skal løses, men at folks hudfarve aldrig må være et problem.

“Kriminalitet og sociale udfordringer er reelle problemer. Det skal der gøres noget ved. Det skal der bruges penge på. Etnicitet er ikke et problem, men det er et af kriterierne for at være på ghettolisten. Det er udtryk for ondskabsfuld diskrimination,” sagde Rune Christiansen

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen var ked af, at blive skudt en form for racisme i skoene

“Vi gør det for at hjælpe. Børn i områder som her skal have samme muligheder, som f. eks jeg, der er vokset op i Vestjylland, har haft. Ghettoplanen betyder også flere penge til skoler og børnehaver med udfordringer. Vi skal også have flere i arbejde, men jeg tror ikke på, at vi kan løse problemerne, hvis vi ikke ændrer beboersammensætningen,” sagde Christian Rabjerg Madsen.

Hamdi Mohammed undrede sig over, hvorfor beboerne i Skovparken bliver kaldt et problem

Hamdi Mohammed fik med et langt indlæg hele diskussionen vendt om. Hun bad politikerne om, at se på udviklingen med nye øjne. For hvem har egentlig ansvaret for udviklingen i de såkaldte ghettoområder?

“Hvorfor har I ikke gjort noget før? Vi er brune mennesker, der kom til landet. Vi kom som gæster. Men der var andre, der boede her før os. Det er dem, der skulle vise os vejen. Der var ikke nogen, der kunne sætte os på plads elller fortælle os, hvad vi skulle gøre. Så fandt vi vores egen vej, og når vi gjorde det, så var vi problemet. Find lige roden til problemet i stedet for og løs det! Vi betaler husleje, men alligevel er vi problemet. I løser det ikke ved at flytte folk rundt. De etniske danskere flytter herfra, men vi brune har ikke bedt jer flytte. Hvor vil I flytte os hen? Vi føler, vi er gæster her. Vi kan ikke bestemme, om man river nogle boliger ned. Vi vil gerne blive boende, men hvis det ikke kan være anderledes, så tal lige pænt og lad være med at gøre os til problemet.”

Absurd beslutning

Enhedslistens byrådsmedlem Benny Dall, der også er folketingskandidat, fandt nedrivningsplanerne absurde og forklarede det på denne måde:

“Det svarer til, at man slår en firkant om et boligområde i for eksempel Strandhuse. Så siger man til dem, der bor der:  I er for rige. I har for mange penge i skattely, og I er også alt for ens. Derfor skal I flytte, så andre mennesker kan bo her i stedte for jer.” Det er jo helt skørt,” sagde Benny Dall.

Daginstitutioner er lukningstruede

Fra 1. januar 2020 må institutionerne på grund af ghettoloven højst optage 30 procent børn fra de udsatte boligområder. Enhedslisten har på den baggrund konkluderet, at institutionerne lige så langsomt bliver tømt og må lukke, fordi ingen tror på, at for eksempel forældre fra Seest vil sende deres børn på institution i Skovparken. Det vil koste et ukendt millionbeløb at køre børn fra Skovparken rundt til andre bydele.

“Vi skal ikke flytte børn og nedlægge institutioner. Vi skal tage fat i de problemer der er og give yderligere hjælp i de udsatte institutioner, sagde Rasmus Vestergaard Madsen.

“Jeg synes reglen om 30 procent er god. Der er problemer med at udføre det, men det er også et problem, når for mange af anden etnicitet er samlet i en institution”, sagde SFs Hans Holmer.

“Vi skal hjælpe de børn, der har brug for det. Det løser ikke problemet at køre børnene et andet sted hen, sagde Rune Christiansen.

Pres på Socialdemokratiet

Alternativet, Radikale og Enhedslisten vil efter valget presse en eventuel socialdemokratisk regering til at arbejde for at undgå nedrivning af almene boliger, der ikke længere er på ghettolisten

Skovparken, Skovvejen og Munkebo forventes i 2021 at have forbedret de sociale forhold så meget, at de ikke længere er på ghettolisten. Men som loven er nu, skal nedlæggelse af boliger gennemføres alligevel. Efter planen skal boligerne i Kolding rives ned om 10 år.

“Jeg håber inderligt, at vi med en ny regering kan presse Socialdemokratiet til at droppe nedlæggelse af boliger,” sagde Rasmus Vestergaard Madsen

Og måske var der en lille socialdemokratisk åbning her:

“Her kikker vi ti år ud i fremtiden. Det må vi jo se på,” sagde Christian Rabjerg Madsen,

Kenn Hannberg fra Munkebo lyttede opmærksomt med under hele debatten. Han kunne stadig ikke forstå, hvorfor der skal rives boliger ned i stedet for at løse problemerne.

“Hvis der for eksempel er kriminalitet, så er det politiet, der skal tage fat. Man skal skille tingene ad. Socialdemokratiet er med på den vogn, hvor man generaliserer,” sagde Kenn Hannberg efter debatten. Men han fik også noget positivt med fra mødet. Nu ved han nemlig – næsten – hvem han skal stemme på.

“Socialdemokratiet var lidt mudrede. De to fra Radikale og Enhedslisten var meget klare. Jeg stemmer på et af de to partier.”