Husk at stemme på tirsdag

Til dig der ikke har prøvet at stemme før. Du medbringer det valgkort som er blevet sendt til dig med posten. Så henvender du dig ved valgbordene, på det valgsted, der står på dit valgkort. På dit valgkort,  står der også hvilket valgbord, du skal henvende dig til.

Hos de flinke og hjælpsomme mennesker der sidder ved valgbordene, får du udleveret to  stemmesedler. En til kommunevalget og en til regionsvalget.

Det er to lange sedler med alle partier og kandidater, der er opstillet.

Søg nedad stemmesedlen til du finder dit parti.

Sæt kun et kryds pr. stemmeseddel.

Du kan vælge at stemme, enten på dit parti, eller på en af kandidaterne. Husk kun et kryds til kommunalvalget og et kryds til regionsvalget.